I 2017 markeres 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer til USA. Salget af øerne var dog længe undervejs; i virkeligheden blev kimen lagt næsten 70 år tidligere af generalguvernør Peter von Scholten.

Da von Scholten i 1848 på eget initiativ frigav slaverne på De Vestindiske Øer – og prisen på sukker faldt drastisk med indførslen af sukkerroer i Europa – blev den guldgrube, øerne hidtil havde været, til en mere urentabel forretning for Danmark.

Gennem årene førtes mange forhandlinger mellem Danmark og USA om øerne; således i 1852, 1864, 1865, 1883, 1900 og 1902. Først i 1916 nåede man til enighed om prisen på 25 millioner dollars.

Valgplakat fra afstemningen i 1916.

I Danmark afholdtes i december 1916 folkeafstemning om salg af øerne – den første nogensinde. Resultatet viste et solidt flertal for salg. Pengene blev betalt lørdag den 31. marts 1917. Samme dag nedhalede man Dannebrog, hvorefter Stars and Stripes gik til tops på øerne.

Museet markerer 100-året for salget af øerne med historien om von Scholtens thylandske herkomst. Peter Carl Friderich von Scholten blev nemlig født på Vestervig Kloster den 17. maj 1784 – på sine forældres bryllupsdag. Forældrene, kaptajn i kronprinsens regiment Casimir Wilhelm von Scholten (1752-1810) og Cathrine Elisabeth Moldrup (1764- 1804), var blevet gift samme sted præcis ét år tidligere.

Forældrene, Casimir v. Scholten og Cathrine Moldrup.

Von Scholten blev døbt i Vestervig Kirke den 11. oktober af provst Jens Winding og opkaldt efter sin morfar Peder Moldrup, der ejede klosteret. Hans opvækst foregik dog i København, hvor faderen avancerede i det militære system og som oberst i 1799 blev kommandant på St. Thomas.

Her ansattes von Scholten også som fændrik (underofficer) i de vestindiske tropper. Samme år giftede han sig i København med Anna Elisabeth Thortsen (1786-1849). Parret fik fire levedygtige børn, hvis efterslægt stadig lever.

I løbet af en årrække steg von Scholten selv i graderne til oberstløjtnant og guvernør på St. Thomas, ligesom hans far havde været det. Fra 1827 var han generalguvernør over hele Dansk Vestindien. Han var meget afholdt af de lokale – også den sorte befolkning, som kaldte ham ”Massa Peter”.

Efter frigivelsen af slaverne fik von Scholten et nervesammenbrud og vendte hjem til Danmark, hvor han blev anklaget for embedsforsømmelse – men frifundet af Højesteret. Han døde i Altona ved Hamburg den 26. januar 1854.

I dag kendes historien om von Scholten og frigivelsen af slaverne nok bedst fra filmen (1987), der bærer hans navn og har Ole Ernst i titelrollen.

Litografi af von Scholten med hans underskrift.

Bekendtgørelsen om frigivelsen af slaverne.

Den officielle overdragelse af øerne i 1917.

Fra Vestervig kirkebog: ”Dom. 5te. Trin. er Peter Carl Friedrich, Hr. Capitain Casemier Wilhelm von Scholtens og Frue Catrine Elisabeth de Moldrups af Westervig Closter Conf. i Daaben som var fød d. 17de May, Ham bar Frøken Wilhelmine von Scholten. Test. Frøken Hedevig Sabine de Moldrup, Cammer Herre Peder de Moldrup af Westervig Closter, Cammerjunker von Scholten Fra Kiøbenhavn og Lieutenant von Scholten fra Wiborg.”

Fødselsattesten: ”Efter Westervig=Kirche=Protocol er Peter Carl Friedrich, Høyædle og Velbaarne Hr Capitain Casemier Wilhelm v. Scholten og frue Cathrine Elisabeth de Moldrup Deres næst=ældste Søn født den 17de Maj 1784 – testerer. Westervig Præstegaard 11te Octobr. 1784 J. P. Winding Provst udi Reufs Herred, Sognepræst for Westervig og Ager.”

Faderen, Casimir Wilh. v. Scholten.

Von Scholtens hustru og børn.