Tagged: Thisted

Besættelsen i Thisted

Thisted - Resen 1677

Thisted, som byen så ud i slutningen af 1600-tallet. Efter Resens Danske Atlas (1677).

Danmarks sidste store heksesag startede i Thisted og blev afsluttet i 1698. Det var en spektakulær sag, hvor det ikke var heksene, men anklagerne, der blev straffet hårdest, og sagen nåede helt til kongen.

Sagen starter i 1696, hvor en kvinde ved navn Maren Spillemands kommer til Thisteds præst, Ole Bjørn, med en række anfald. Præsten mener straks, der er tale om en djævlebesættelse.

En person blev dog ikke bare besat. Djævlen skulle have hjælp af en heks  – altså må der findes mindst én heks på egnen. Snart fremkommer flere besatte kvinder, heriblandt den 9-årige Kirsten Langgaard.

 

 

Da antallet af besatte vokser, gør antallet af hekse også. De bliver anklaget og udpeget af de besatte og af præsten Ole Bjørn. Den eneste, der tilstår at være heks, er Anne Vert. Hun skulle have været skyld i både søvnløshed og at en mand mistede sin manddom.

Blandt de mere kendte anklagede er Thisteds egen Anne Søe. En interessant anklage, da Ole Bjørn tidligere havde fået afslag på at gifte sig med hendes datter. Anklagen falder dog til jorden, da Anne Søes mand er Thisteds borgmester Enevold Berregaard.

Sagens mest alvorlige tilfælde er Inger Fusmand. Hun og hendes nyfødte søn dør begge som følge af hendes ”besættelse”.

Ole Bjørns håndtering af sagen kommer den lokale biskop for øre. Denne afsætter præsten og overtager selv sagen. Kongen får dog nys om forløbet og finder, at biskoppens indsats er utilstrækkelig. Derefter indsætter han sin egen rådgiver.

Sagens endelige udfald bliver, at alle de besatte, med undtagelse af den 9-årige Kirsten og afdøde Inger Fusmand, bliver pisket og fængslet. Præsten Ole Bjørn bliver frataget sit embede og fængslet. Ingen af heksene bliver dog dømt for noget.

Sagens udfald skal forklares med, at de højere kredse var begyndt at anse hekseri og besættelser for overtro. En ting, man ønskede at vise befolkningen. Derfor sørgede kongen for, at kun de, der holdt liv i overtroen, blev straffet. Besættelser og de medfølgende anfald blev i stedet forklaret som for eksempel epilepsi og skizofreni – hvis man da ikke konkluderede, at anfaldene var rent skuespil.

Du kan læse meget mere om sagen i Anders Bæksteds tobindsværk “Besættelsen i Tisted 1696-98” (Munksgaard 1959-60).

P.S.: I efteråret 2018 kørte TV2 Nord projektet “Historiedetektiverne” sammen med en række museer og folkeskoler i Nordjylland. Her skulle eleverne researche og formidle historiske emner fra deres lokalområde. En gruppe fra Tingstrup Skole i Thisted lavede denne lille film om Anne Søe og besættelsessagen:

 

Reklamer

Viggo Wørmer og vaskekonerne

Axel Viggo WørmerAxel Viggo Wørmer blev født i fyrmesterboligen ved Hanstholm Fyr nytårsdag 1846. Hans far var nemlig den første fyrmester på fyret, som var opført blot tre år tidligere.

Som fyrmestersøn fra det dengang lille fiskerleje lå det ikke ligefrem i kortene, at Viggo skulle blive kunstmaler. Talentet havde han dog ikke fra fremmede. Faderen H. I. Wørmer udsmykkede i 1855 altertavlen og prædikestolen i Hansted Kirke.

Viggo kom i den nyoprettede realskole i Thisted, og her blev han klassekammerat med den et år yngre J. P. Jacobsen. De to blev gode venner, og da Viggo i 1860 var hjemme i Hansted på påskeferie, tog Peter med.

J.P._Jacobsen_barn

J. P. Jacobsen som ca. 16-årig.

Efter skolen rejste de to kammerater til København for at forfølge deres interesser. J. P. Jacobsen læste naturhistorie på universitetet og fik snart efter udgivet sin første novelle Mogens. Han blev en del af det ”moderne gennembrud”, en kreds af kulturradikale kunstnere og politikere omkring brødrene Georg og Edvard Brandes.

Wørmer kom i lære hos Carl August Weber, der også blev læremester for senere kendte navne som Skovgaard-brødrene, og gik på Kunstakademiet. Hans hovedværk blev et stort loftsmaleri til herregården Fuglsang på Lolland – en illustration af folkevisen Agnete og Havmanden.

Agnethe og Havmanden S_edited1

Agnete og Havmanden, 1873.

Stilmæssigt var Wørmer bagudskuende og inspireret af romantikkens idealiserende træk. Jacobsen, derimod, bekendte sig med sin naturvidenskabelige baggrund mere til de nye strømninger i tiden såsom naturalisme og realisme.

jacobsen378

Tegning af Viggo Wørmer. Fra J. P. Jacobsens skitsebog (Det Kgl. Bibliotek).

Måske af den grund brugte Jacobsen Wørmer som inspiration til kunstneren Erik i romanen Niels Lyhne. Titelfigurens ven repræsenterer netop datidens traditionelle kunstsyn og kritiseres for at male ”sherrygyldne himle” i stedet for ”det naturlige”.

Wørmer er ikke et stort navn som maler i dag. Til gengæld har han altså fået en plads i litteraturhistorien gennem sin barndomsvens værk.

Ligesom Jacobsen blev Wørmer ramt af én af tidens store svøber: tuberkulose. Efter flere års svaghed døde han 8. februar 1878, blot 32 år gammel.

 

Som så mange af datidens kunstnere rejste Wørmer til Italien og malede flere motiver herfra – blandt andet Italiensk Vaskeriscene.

Maleriet var i mange år i privateje, men i 2017 fik Museum Thy via generøse donationer fra J. P. Jacobsen-Selskabets medlemmer mulighed for at erhverve det til sin samling.

jacobsen302

Italiensk Vaskeriscene, ca. 1870.

Christen Kold 200 år

Christen Kold (1816-1870). Det eneste eksisterende portrætfoto af Kold.

Christen Kold (1816-1870). Det eneste eksisterende portrætfoto af Kold.

Skolemanden Christen Kold blev født den 29. marts 1816 i Thisted, hvor faderen var skomager. Kold har haft grundlæggende betydning for udviklingen af højskoler, efterskoler og friskoler.

Som 20-årig afsluttede Chr. Kold sin uddannelse som lærer på præstegårds-seminariet i Snedsted. Derefter var han lærer på Mors i en kort periode. I tre et halvt år år opholdt Christen Kold sig i Forballum syd for Ribe, hvor han underviste børnene på to gårde. Med succes samlede han desuden karlene en aften hver uge.

Da Kold droppede udenadslæren, kom han i modsætning til myndighederne. Han besluttede at følge den lokale præst på en missionsrejse til Tyrkiet. I Smyrna (Izmir) skabte Kold sig et levebrød som bogbinder. Med opsparede penge indsyet i sin frakke begyndte hjemrejsen i 1847. Han sejlede til Trieste i Norditalien og gik derfra til Thisted med sin trækvogn.

Ruten over rejsen til Tyrkiet i 1842.

Ruten over rejsen til Tyrkiet i 1842.

Kold fulgte i 1849 Vilhelm Birkedal fra Vestjylland til hans nye embede som præst i Ryslinge på Fyn. Her underviste han børnene i præstegården, og han holdt højskoleaftener for karlene. I Ryslinge købte Kold en mindre ejendom, hvor han i 1851 startede sin første højskole med ti elever.

Både Kolds bondehøjskole og børneskole havde fremgang i Dalby. Skolemyndighederne holdt i 1858 eksamen i børneskolen. Skolen bestod med glans. I Dalby sov Chr. Kold i sovesalen sammen med højskoleeleverne. Han var af den overbevisning, at mange af de vigtigste samtaler fandt sted uden for undervisnings-tiden. Han havde skabt en skoleform, hvor det levende ord stod i centrum.

I 1862 åbnede Chr. Kold Dalum Højskole i nærheden af Odense.

I 1862 åbnede Chr. Kold Dalum Højskole i nærheden af Odense.

I Dalum blev der om sommeren oprettet pigehold. I 1866 giftede Kold sig med én af sine tidligere højskoleelever, den 28 år yngre Ane Kirstine Jakobsen. Sammen fik de to døtre. Christen Kold døde i 1870 på toppen af sin livsgerning som folkeoplyser. Hans pædagogik var en vækkelsespædagogik: Vågn op og se, hvad der foregår i din tid – af evig art!

P.S.: Kold lever stadig blandt nutidens ungdom! I 2014 producerede 2.u på Thisted Gymnasium de to nedenstående film: “Christen Kold for Dummies”, et lynkursus i Kolds liv og virke, og “Christen Kold: the Movie”, en falsk trailer – hvis nu hans liv skulle dramatiseres på det store lærred…

Thyboforeningen i København

Thisted Garden gik gennem Københavns gader ved foreningens 40-års jubilæum i 1981.

Thisted Garden gik gennem Københavns gader ved foreningens 40-års jubilæum i 1981.

Thyboforeningen i København agerede fra 1941 til 2013 bindeled mellem thyboer i hovedstaden og deres hjemstavn. Foreningens §2 lyder: ”(…) ved sammenkomster af mænd og kvinder fra Thy og Han Herred at søge interessen for hjemstavnen bevaret og styrket.”

Gennem foreningens 72-årige virke har den været vært for mange hyggelige sammenkomster; blandt andet høstfest, banko, juletræsfest, filmaftener, udflugter og forskellige foredrag.

I en lang periode afholdt foreningen den årlige stiftelsesfest i Thy. Flere somre i træk optrådte man med dilettantteater i hjemstavnen på friluftsteatret i Christiansgave i Thisted.

Foreningen havde også en gruppe folkedansere, der tog ud og optrådte, både i København og i hjemstavnen. De kom første gang til Thy  og optrådte ved hjemstavnsfesten i 1954.

"Madonna med barnet" af Johan Galster (1910-97). Foto: Klaus Madsen.

“Madonna med barnet” af Johan Galster (1910-97). Foto: Klaus Madsen.

Thisteds byvåben har altid været foreningens varetegn, og i 1947 donerede man skulpturen Madonna med barnet af Johan Galster til byen. Den står i dag ved kirken i Thisted.

I december 2013 blev Thyboforeningen afviklet. Den yngre generation viste ikke samme interesse som tidligere. Også her betænkte foreningen dog sin hjemstavn. Museum Thy modtog en række genstande, blandt andet fanen og mødeklokken, mens Historisk Samfund for Thy og Vester Hanherred fik overdraget kassebeholdningen.

Læs mere om Thyboforeningens historie i Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 2014, som udkommer  den 21. november.

Brugsforeninger i Thy

Thisted Arbejderforenings udsalg på Lille Torv ca. 1906.

Thisted Arbejderforenings udsalg på Lille Torv ca. 1906.

Efter grundlovens indførelse i 1849 opstod der i de følgende årtier et stærkt folkeligt engagement i det danske samfund. Det var både af politisk,  åndelig og materiel art. Ikke mindst prægede højskole-bevægelsen tiden, og den tog brugsforeningstanken til sig.

Landets første brugsforening, Thisted Arbejderforening, blev oprettet i 1866. I Danmark blev brugsforeningerne begyndelsen på andelsbevægelsen, som forandrede det danske samfund. Det var en demokratisk bevægelse, hvor man stemte “efter hoveder” (én mand, én stemme) og ikke “efter høveder” (jo rigere, desto mere indflydelse).

De lokale brugsforeninger gik efterhånden sammen i større fællesforeninger. I 1896 dannedes Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB).

Provst Sonne, brugsbevægelsens "fadder".

Provst Sonne, brugsbevægelsens “fadder”.

Thisted Arbejderforening kan takke provst Hans Chr. Sonne for sin tilblivelse. Han blev betragtet som en lederfigur i brugs-foreningernes barndom. I 1906 rejste 1200 danske brugsforeninger en buste af provst Sonne i Viby ved Århus. Den har siden 1941 stået ved Thisted Arbejderforenings bygning, hvor den har haft flere placeringer.

Først i 1885 fik Thy sin anden brugsforening i Hurup.

Østerild Brugsforening blev oprettet 1903 og placeret tæt ved den kommende jernbanestation.

Østerild Brugsforening blev oprettet 1903 og placeret tæt ved den kommende jernbanestation.

Handel, demokrati og kultur er titlen på en ny bog om brugsforeninger i Thy. I alt er der beskrevet 34 foreninger i bogen. Over 80 % af dem er oprettet mellem 1890 og 1920. Omkring halvdelen har været placeret tæt ved jernbanen, enten Thybanen (fra 1882) eller Thisted-Fjerritslev Jernbane (1904-69).

Butiksdøden satte for alvor ind i 1970’erne, og i dag er de fleste brugsforeninger lukket. Af de selvejende foreninger er der i dag kun fire tilbage i Thy: Frøstrup, Hillerslev, Hundborg og Vesløs. I Thisted findes desuden SuperBrugsen og Dagli’Brugsen, som er ejet af COOP.

FDBs lager i Havnegade i Thisted med Aage Sikker Hansens berømte "kaffepige".

FDBs lager i Havnegade i Thisted med Aage Sikker Hansens berømte “kaffepige”.

FDB’s afdeling i Thisted eksisterede fra 1915 til 1961 på adressen Havnegade 30, som havde været digteren J. P. Jacobsens barndomshjem.

Den nye bog om brugsforeninger i Thy - køb den på museet!

Den nye bog om brugsforeninger i Thy – køb den på museet!

N. L. Spangberg – Thisteds store mæcen

Spangberg som byrådsmedlem 1917-21.

Spangberg som byrådsmedlem 1917-21.

Det nuværende Thisted Museum er opført i 1924 og har dannet ramme om museet siden 1940.

Som man fornemmer, når man kæmper sig op ad den lange trappe og træder ind i den imponerende hall, er huset dog ikke bygget til det formål, men som privat hjem for kaffegrosserer N. L. Spangberg, der på flere måder satte sit varige præg på Thisted by.

Niels Lauridsen Spangberg blev født 30. januar 1859 i Ydby som søn af en fattig skrædder, der på trods af de små kår sørgede for at sønnen fik en handelsuddannelse.

Han kom i lære hos den lokale købmand Nielsen og senere hos konsul Andersen i Thisted. Som udlært bestyrede han bl.a. købmand Diges butik i Øsløs.

Efter en kort afstikker i København vendte Spangberg tilbage til Thisted, hvor han i 1895 startede sin egen engros-virksomhed med tilhørende kaffebrænderi.

Kaffebrænderiet i Østergade 19, ca. 1917.

Kaffebrænderiet i Østergade 19, ca. 1917.

Handelstalentet fornægtede sig ikke: som én af de første på egnen anskaffede han sig en cykel, så han kunne udvide kundekredsen, og over de næste årtier skabte han sig en anselig formue.

Privat var Spangberg kendt som en mådeholdende mand, men retfærdig og gavmild over for både tyende, medarbejdere og andre.

På trods af sin lidt sky natur var han og hustruen Constantia naturligt en del af Thisteds ”jet set”, og han sad da også i byrådet ad to omgange, 1903-13 og 1917-21.

Spangberg var enkemand i ti år, før han døde som 80-årig 4. juni 1939. Gravstedet for ægteparret kan stadig ses på Søndre Kirkegård.

Museet var langtfra det eneste, der blev betænkt i testamentet: Der var afsat penge til både uddannelseslegater og fattighjælp – rigmandens egen jævne herkomst var ikke glemt!

Få måneder før sin død afhændede Spangberg firmaet til sin højre hånd J. Frostholm. Efter skiftende ejere endte Spangbergs Kaffe Eftf. som en underafdeling af Peter Larsen Kaffe, der i 1987 lukkede Thisted-kontoret på hjørnet af Korsgade og Munkevej. Dermed sluttede en æra i byens historie.

Navnet lever dog videre, og ”Spangbergs Kaffe” forhandles den dag i dag. Efter sigende er der ikke ændret en bønne på hverken brænding eller sammensætning!

Thisted Købstads administrationsbygning på Nytorv, 1916.

Thisted Købstads administrationsbygning på Nytorv, 1916.

Thisted Bibliotek ca. 1940.

Thisted Bibliotek ca. 1940.

Også bybilledet i Thisted vidner om Spangbergs eftermæle. Ud over sin private villa i Jernbanegade, der blev testamenteret til museet, skænkede han i sin levetid byen flere markante bygninger: Kommunens administrationsbygning på Nytorv og biblioteket på Tingstrupvej.

Før bygningen kunne tages i brug som museum, blev Nationalmuseet bedt om at vurdere dens egnethed til formålet og svarede følgende:

”Når man tager i betragtning, at den er opført som privatbolig, forbavses man over, hvor godt det hele passer – både det ydre, vinduesformatet, rumhøjden og gulvarealerne.”

Med moderne museumsbyggeri i tankerne ville vurderingen nok lyde lidt anderledes i dag – men et charmerende hus er det, og et varigt minde om Spangbergs betydning for Thisted.