Detektortræf i Vester Vandet 2008.

I 2008 modtog museet de første detektorfund fra marken syd for Vester Vandet Kirke. Thy-Mors Detektorforening havde arrangeret et detektor-træf, og der blev gjort interessante fund på marken. Siden er der fundet mange fine genstande fra vikingetid og tidlig middelalder. I 2011 og igen i 2013 har der været udgravninger i Vester Vandet.  Her har vi undersøgt jordlagene for at få mere at vide om, hvilken sammenhæng metalfundene stammer fra. Ved udgravningerne fandt vi bl.a. rester af huse fra 800- til 1100-tallet.

Ud over  metalfundene er der også konstateret diverse spor på markoverfladen. Pletter med kridt og brændt ler er rester af gulve og ovne og stammer fra et hus, der er under nedpløjning. Marken er under almindelig dyrkning, og landmanden har lov til at pløje, harve og så. Alligevel ser det ud som om jordbearbejdningen påvirker de arkæologiske spor, der ligger under pløjelaget.

Der tages jord af udgravningsfeltet.

I 2013 kunne museet med baggrund i en statslig bevilling til undersøgelse af dyrkningstruede fortidsminder gennemføre en arkæologisk udgravning på marken i Vester Vandet. Der blev åbnet et par felter, så vi kunne få indtryk af omfanget af arkæologiske levn. Under hele udgravningen fik vi stor hjælp fra Thy-Mors Detektorforening. Kun en lille del af marken er blevet udgravet.

Jorden er kridtholdig, og det giver gunstige bevaringsforhold for knogler. Derfor blev en stor del af den opgravede jord skyllet igennem på et sold. Tusindvis af små fiskeben og fragmenter af dyreknogler blev opsamlet og skal indgå i en analyse af den kost, de levede af i Vester Vandet for omkring 1000 år siden.

Et bud på tørvevægshusets “grundplan”.

I de øverste lag under pløjejorden har vi undersøgt rester af såkaldte tørvevægshuse fra 1100-tallet. Husene har haft vægge af græstørv samt ler- eller kridtgulve. En lerovn har været brugt til opvarmning og madlavning. I Thy var der ingen skove og derfor mangel på tømmer. Af den grund brugte man græstørv som byggemateriale og fik et velisoleret hus.

Der er ikke meget bevaret af tørvevægshuset, men nuancer i jordlagene og forekomster af kridt og brændt ler giver alligevel et billede af væggenes forløb og ovnens placering. Vi har tidligere udgravet flere lignende huse i bl.a. Sjørring. Hustypen ser ud til at være et nordvestjysk fænomen.

Snit gennem jordlagene i ét af de udgravede felter.

De øverste gråbrune lag er pløjelaget. Derunder ses brunlige lagdelinger, som er uforstyrrede jordlag fra vikingetiden. Omkring landmålerstokken ses lagene i en større nedgravning. De er fyld i et såkaldt grubehus, der var en nedgravet arbejdshytte. Det er yderst sjældent, at vi finder så tykke og så mange kulturlag fra vikingetiden i Thy.

Boplads med grubehuse. Tegning: Moesgård Museum.

Med søen i baggrunden kunne dette godt være nordbredden af Vester Vandet Sø, men træerne bag husene afslører, at det ikke er Thy. Fra bronzealderen og indtil ca. 1850 har der stort set ikke været skov i Thy. Fra omkring 1500 og i de efterfølgende århundreder blev det vestlige Thy dækket af sandflugt. Derfor har landskabet et andet udseende end det havde, da der boede vikinger i Vester Vandet.

Kort over fundenes placering.

Kortet viser Vester Vandet Kirke og marken, hvor vi har lavet udgravninger. Hver rød prik er en metalgenstand, fundet med detektor. Genstandene er fortrinsvis fra vikingetid og tidlig middelalder, perioden fra 800- til 1200-tallet, men der er også fundet yngre mønter.

Blandt metalfundene fra V. Vandet er der flere smykker med  kors og andre kristne motiver. Nogle kan dateres helt tilbage til 800-tallet, og det giver overvejelser om, hvorvidt der boede kristne i Thy på den tid, om smykkerne er plyndret eller købt på togter i udlandet, eller om de er tabt af udlændinge på besøg.

Eksempler på fund fra Vester Vandet.

Der soldes for at skille skidt fra kanel.

Benrester og knoglefragmenter.

Stykker af brændt lerklining, hvor man kan se de grene, der har været en del af ovnens opbygning.

Rekonstrueret lerovn i Bork Vikingehavn.

I fladen ses bunden af et grubehus som en oval aftegning, hvor kridtet i undergrunden har udgjort gulvet.

Grubehusene blev ofte brugt som vævehytter.

Thy-Mors Detektorforening på jagt efter fortiden. Det kræver stor tålmodighed og mange timer at gå med detektor. Hvert fund bliver målt ind med GPS for at få den nøjagtige placering. Er fundet danefæ, bliver det sendt ind til Nationalmuseet og finderen modtager en dusør.

Museumsbutikken i Thisted sælger kopier af disse to smykker fra Vester Vandet.

Fibel fra Vester Vandet med Kristus-motiv. Der kendes kun ét lignende eksemplar, fundet i Hedeby.

Smykke med hjullignende motiv.

Fugleformet smykke eller vedhæng.

Arkæologernes fantastiske udsigt fra “kontoret” på søbredden.