Besættelsen i Thisted

Thisted - Resen 1677

Thisted, som byen så ud i slutningen af 1600-tallet. Efter Resens Danske Atlas (1677).

Danmarks sidste store heksesag startede i Thisted og blev afsluttet i 1698. Det var en spektakulær sag, hvor det ikke var heksene, men anklagerne, der blev straffet hårdest, og sagen nåede helt til kongen.

Sagen starter i 1696, hvor en kvinde ved navn Maren Spillemands kommer til Thisteds præst, Ole Bjørn, med en række anfald. Præsten mener straks, der er tale om en djævlebesættelse.

En person blev dog ikke bare besat. Djævlen skulle have hjælp af en heks  – altså må der findes mindst én heks på egnen. Snart fremkommer flere besatte kvinder, heriblandt den 9-årige Kirsten Langgaard.

 

 

Da antallet af besatte vokser, gør antallet af hekse også. De bliver anklaget og udpeget af de besatte og af præsten Ole Bjørn. Den eneste, der tilstår at være heks, er Anne Vert. Hun skulle have været skyld i både søvnløshed og at en mand mistede sin manddom.

Blandt de mere kendte anklagede er Thisteds egen Anne Søe. En interessant anklage, da Ole Bjørn tidligere havde fået afslag på at gifte sig med hendes datter. Anklagen falder dog til jorden, da Anne Søes mand er Thisteds borgmester Enevold Berregaard.

Sagens mest alvorlige tilfælde er Inger Fusmand. Hun og hendes nyfødte søn dør begge som følge af hendes ”besættelse”.

Ole Bjørns håndtering af sagen kommer den lokale biskop for øre. Denne afsætter præsten og overtager selv sagen. Kongen får dog nys om forløbet og finder, at biskoppens indsats er utilstrækkelig. Derefter indsætter han sin egen rådgiver.

Sagens endelige udfald bliver, at alle de besatte, med undtagelse af den 9-årige Kirsten og afdøde Inger Fusmand, bliver pisket og fængslet. Præsten Ole Bjørn bliver frataget sit embede og fængslet. Ingen af heksene bliver dog dømt for noget.

Sagens udfald skal forklares med, at de højere kredse var begyndt at anse hekseri og besættelser for overtro. En ting, man ønskede at vise befolkningen. Derfor sørgede kongen for, at kun de, der holdt liv i overtroen, blev straffet. Besættelser og de medfølgende anfald blev i stedet forklaret som for eksempel epilepsi og skizofreni – hvis man da ikke konkluderede, at anfaldene var rent skuespil.

Du kan læse meget mere om sagen i Anders Bæksteds tobindsværk “Besættelsen i Tisted 1696-98” (Munksgaard 1959-60).

P.S.: I efteråret 2018 kørte TV2 Nord projektet “Historiedetektiverne” sammen med en række museer og folkeskoler i Nordjylland. Her skulle eleverne researche og formidle historiske emner fra deres lokalområde. En gruppe fra Tingstrup Skole i Thisted lavede denne lille film om Anne Søe og besættelsessagen:

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s