Vorupør Gamle Kirkegård – en tidslomme
Vorupørs gamle kirke (1878 – ca. 1900).
I 1878 fik Vorupør egen kirke og kirkegård. Kirken fik dog en kort levetid, da den blev nedrevet omkring 1900. Kirkegården anvendtes imidlertid indtil 1925. Derefter blev den på det nærmeste glemt og rummer derfor mange gravminder fra tiden 1878-1925.
Begravelserne fortsatte på Vorupør Gamle Kirkegård indtil 1925, hvor en ny kirkegård anlagdes i Nørre Vorupør. Den gamle kirkes våbenhus ombyggedes til kapel, og fungerer endnu i dag. Interiøret ligner stadig den gamle kirkes indre.
Som besøgende kan man få det indtryk, at Vorupør Gamle Kirkegård er glemt og dårligt vedligeholdt – nærmest en skændsel. Sådan forholder det sig imidlertid ikke.
Medtaget, næsten ulæselig mindetavle. I baggrunden en myretue.
Kirkegården er blot anderledes end en traditionel dansk kirkegård. Naturen får i nogen grad frit spil, hvilket skaber en særlig stemning. De døde får i bogstaveligste forstand lov til at hvile i fred.
De ældste gravminder på kirkegården stammer fra tiden omkring 1880. Gradvist blev de ældste gravminder sløjfet og erstattet af yngre gravminder. Udskiftningen stoppede med den nye kirkegårds komme i 1925. Derfor er mange af de ældste gravminder bevaret.
Vorupør er et kystsamfund præget af fiskeri og havbrug. Dette afspejler sig også på Vorupør Gamle Kirkegård, hvor gravsten over redningsmænd, druknede fiskere og strandfogeder præger gravstederne. Desuden er gravsteder ofte indrammet af kanter lavet af strandsten. Dette er en særlig stedtypisk udsmykning, som kun findes på kirkegårde i kystområder.
Åben bog med bibelcitat og hilsen.
På størstedelen af gravminderne på Vorupør Gamle Kirkegård skinner den indremissionske historie igennem. Et citat eller en henvisning til Bibelen ledsagede normalt den afdøde. Hvis ikke, kan det betyde, at den afdøde var udstødt.
Mange gravsteder på Vorupør Gamle Kirkegård vidner om ulykker på havet. I 1900 druknede en far med sine tre sønner. Konen stod tilbage med en lille datter.
Noget særligt ved Vorupør Gamle Kirkegård er de mange bevarede børnegrave. Disse små gravsteder fortæller om en voldsom børnedødelighed og om en tid, hvor det langt fra var unormalt, at det var forældrene, der begravede deres børn, og ikke omvendt.
Den øst-vest-vendte tyskergrav.
Der er begravet rigtig mange ukendte strandvaskere på Vorupør Gamle Kirkegård. Omkring 40 ligger i det sydvestlige hjørne, uden gravsten. Selv om man ikke kendte deres nationalitet og religion, mente man alligevel, at de fortjente en begravelse i indviet jord. Tre tyskere fra 1. verdenskrig ligger dog begravet øst-vest (omvendt) som en demonstration af det dansk-tyske forhold for 100 år siden.
Læs og hør mere om Vorupør Gamle Kirkegård på Navnlig Thy og gå selv på opdagelse – kirkegården ligger på Kapelvej 2, lige øst for Kystvejen ved Nørre Vorupør.
Nyt om Gammelt 